Tavshedspligt

Personalets tavshedspligt er en sikkerhed for dig

Personalet har tavshedspligt

Alle sundhedspersoner og ansatte i det offentlige har tavshedspligt. Oplysninger om dine helbredsforhold og øvrige personlige forhold er normalt fortrolige, og derfor omfattet af tavshedspligten.

Tavshedspligt gælder også over for pårørende. Du bestemmer selv, hvem der må modtage oplysninger om dine helbredsforhold.

Sundhedspersoner kan dog videregive informationer til andre sundhedspersoner, som skal fortsætte behandlingen. Hvis du overflyttes til videre behandling på en anden afdeling eller et andet sygehus, vil sundhedspersonalet derfor give de relevante oplysninger videre. 

Din egen læge får oplysninger fra indlæggelsen i form at et udskrivningsbrev. Du kan altid sige nej til, at der videregives informationer.

Videregivelse af fortrolige oplysninger til andre formål

Hvis der skal gives fortrolige oplysninger til andre formål f.eks. til andre offentlige myndigheder, forsikringsselskab mv. kan det kun ske:
  • med dit skriftlige, præciserede og informerede samtykke når lovgivning kræver det
  • hvis det er nødvendigt af væsentlige hensyn til dig selv eller andre
  • hvis det er nødvendigt for, at en offentlig myndighed kan gennemføre tilsynsopgaven

Videregivelse af fortrolige oplysninger i forbindelse med dødsfald

Når en patient dør på sygehuset, har afdødes nærmeste pårørende ret til information om sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde, medmindre sundhedspersonalet vurderer, at det strider mod afdødes ønske. Oplysningerne kan fås ved henvendelse til sygehusafdelingen eller afdødes praktiserende læge.

Få vejledning hos Patientkontoret

Du er velkommen til at kontakte Patientkontoret, hvis du ønsker vejledning om dine rettigheder som patient.

Opdateret