Kontakt din egen læge, hvis du begynder at få det dårligere igen. Det er vigtigt, at I får talt om det, inden problemerne vokser sig større.
Hvis du ikke er i anden behandling i Psykiatrien eller hos en privatpraktiserende psykolog, kan du henvende dig direkte til os i vores åbningstid, hvis du er 18 år eller derover.
Akut hjælp
Får du brug for akut hjælp, kan du kontakte Psykiatrisk Skadestue, som er åben hele døgnet for personlig og telefonisk henvendelse.
Før du møder op i skadestuen, opfordrer vi dig til, at du kontakter egen læge eller Lægevagten (telefon 70 150 300). Har du været i behandling inden for det seneste år, behøver du ikke at kontakte egen læge eller Lægevagten først.
Direkte telefonnummer til Psykiatrisk Skadestue: 97 64 37 00
Psykiatrisk telefonrådgivning: 98 13 42 02 (Døgnåben)
Det kan også være, at det er relevant for dig at kontakte Den Sociale Skadestue i Aalborg Kommune. Her kan du læse mere om, hvad Den Sociale Skadestue tilbyder.
Hos Livslinien kan du få telefonisk rådgivning på tlf. 70 20 12 01