Kvindekroppen efter fødslen

Under graviditeten øges din blodvolumen. I de første timer efter fødslen er det normalt at bløde op til 500 ml – nogle bløder mere, andre mindre.

Blødningen kommer fra et sår i livmoderen, hvor moderkagen har siddet fast. Livmoderen trækker sig sammen efter fødslen, og blødningen aftager gradvist.

Blødning de første dage efter fødslen

Umiddelbart efter fødslen er det normalt at bløde en del. I de første par dage efter fødslen vil blødningen være som en kraftig menstruation. Blødningen vil være frisk, lyserød og mørkerød. Du kan opleve, at der kommer en klump størknet blod ud, et såkaldt koagel. Koagler kommer typisk efter, at man har ligget ned i længere tid og derefter rejser sig. Hvis koaglet er mindre end et hønseæg er det helt normalt og ufarligt. Hvis du oplever, at du bløder med flere større koagler, skal du dog henvende dig til hospitalet med det samme. Ring på det telefonnummer, som står på det skriftlige materiale, du har fået med hjem.

Normal, kraftig blødning de første dage efter fødslen.

Blødning et par dage efter fødslen

Det er forskelligt, hvor meget og hvor længe man bløder. Et par dage efter fødslen begynder blødningen at aftage. Herefter ændrer blødningen udseende, der bliver mindre mængder, og lige så stille tager blødningen af og bliver til blodigt udflåd og til sidst mere brunlig pletblødning. Så længe, der er farve i din udflåd, er der stadig et sår i din livmoder, hvor moderkagen sad. Du bør derfor undlade at dyrke ubeskyttet sex og at bruge tampon eller menstruationskop samt at gå i svømmehal, karbad og bade i havet, indtil du er holdt helt op med at bløde.

Normal menstruationslignende blødning efter de første par dage.

Aftagende blødning, pletblødning.

Blødning efter nogle uger

Blødningen aftager typisk efter et par uger, men der kan være farvet/brunligt udflåd - barselsflåd - i op til 8 uger efter fødslen.

Som tommelfingerregel er det normalt at bløde op til 8 uger efter fødslen. Du skal dog hele tiden have en fornemmelse af, at blødningen er aftagende.

Farvet udflåd.
 

Lige efter barnet er født, fortsætter livmoderen med at trække sig sammen, så moderkagen kan fødes, og derefter for at blødningen fra livmoderen ikke bliver for stor. Det er altså kroppens egen forebyggelse af en stor fødselsblødning. Disse sammentrækninger kaldes efterveer, og de kan forsætte nogle dage efter fødslen. Efterveer kommer typisk i forbindelse med, at barnet ammes, da den hormonelle påvirkning får livmoder-musklen til at trække sig sammen.

Nogle førstegangsfødende mærker slet ikke til deres efterveer, og de fleste flergangsfødende mærker efterveerne som menstruationssmerter. For nogle er disse smerter så kraftige, at det er nødvendigt at tage smertestillende medicin i dagene efter fødslen. Smerterne kan lindres ved at tage 1 g paracetamol 4 gange i døgnet/hver 6. time sammen med 400 g ibuprofen 3 gange i døgnet/hver 8. time. Hvis efterveerne pludselig tiltager voldsomt, sammen med eventuelt kraftig blødning og/eller feber, skal du kontakte personalet eller Lægevagten, da det kan være tegn på infektion eller at der er rester af moderkagen tilbage i livmoderen.

Bristninger i skeden, mellemkødet og kønslæberne er meget almindelige i forbindelse med vaginal fødsel og ses hos 80-90% af førstegangsfødende. Der findes forskellige grader af bristninger, der gennemgås nedenfor.

Man kan ikke forhindre bristninger, og mange faktorer spiller ind på, om man får en bristning, og hvor stor den er. Man kan dog forsøge at forebygge bristninger ved at lave mellemkødsmassage i graviditeten samt ved at have varme på sit mellemkød under presseperioden. Yderligere forsøger jordemødrene at hjælpe med en langsom fødsel af barnets hoved, der også kan afhjælpe bristninger.

Grader af bristninger

• Grad 1: Bristning i enten skedens slimhinde, mellemkødet eller kønslæberne - eller alle tre steder
• Grad 2: Bristning i alle ovennævnte samt muskulaturen i mellemkødet
• Grad 3: Bristning i alle ovennævnte samt muskulaturen omkring endetarmen
• Grad 4: Bristning i alle ovennævnte samt slimhinden i endetarmen.

En fødsel, uanset om den er vaginal eller foregår ved kejsersnit, er en stor fysisk og mental udfordring for de fleste kvinder og har – oftest forbigående - indvirkning på ens vandladningstrang og afføringsmønster.

I løbet af din graviditet ændres blærens funktion, blæren bliver mere slap og kan indeholde mere urin. Efter din fødsel kan det tage uger, inden blærens funktion er normaliseret. De første dage efter fødslen har mange kvinder meget store vandladninger og til trods for dette, kan man have svært ved at mærke, at blæren er fuld. Det er derfor meget vigtigt, at du går på toilettet hver 3.-4. time, de første dage og uger efter fødslen - også selv om du ikke har vandladningstrang. Hvis du ikke får tømt din blære ordentligt og får genoptrænet blæren, kan du beskadige blæren, hvilket kan give vandladningsproblemer senere i livet. Nogle kvinder oplever, at de kan have svært ved at holde på urinen de første dage efter fødslen eller at de tisser, når de hoster/nyser eller rejser sig op – det er helt normalt de første dage, men bør hurtig blive bedre. Sørg for at tisse hyppigt, og gå i gang med bækkenbundstræning umiddelbart efter fødslen, det mindsker risikoen for uheld.

Mange kvinder er nervøse for at have vandladning efter en fødsel, især den første vandladning efter fødslen. De fleste kvinder vil opleve, at den første vandladning svider. Det kan derfor være godt at fortynde urinen med vand, så den svider mindre. Du kan bruge en bruser, en almindelige kop med lunkent vand eller du kan købe en skylleflaske online eller på apoteket. Du skyller dig med vandet, mens du har vandladning, så urinen fortyndes, når den løber ud. Det er vigtigt, at du holder dig ren, især hvis du har fået en bristning. Skyl dig derfor altid efter vandladning, og dup dig tør frem for at tørre dig med toiletpapir efter toiletbesøg.

Inkontinens efter fødslen

Der findes forskellige former for inkontinens, som en graviditet og fødsel kan øge risikoen for: Urininkontinens og analinkontinens, der betyder ufrivillig afgang af luft eller afføring. Inkontinens skyldes både hormonpåvirkningen, samt den fysiske belastning af bækkenbunden i forbindelse med graviditet og fødsel. De fleste kvinder har svært ved at holde på vandet i dagene efter en vaginal fødsel eller kejsersnit, særligt i forbindelse med løft, nys eller hoste. Alle kvinder bør træne deres bækkenbund op igen efter fødslen, og nogle har brug for mere intensiv og professionel træning end andre. Udover øvelser hjemme, kan man tilmelde sig hold med efterfødselsgymnastik.

Der er øget risiko for inkontinens hos:

• kvinder, der har født vaginalt
• kvinder, der har født et barn over 4 kg
• kvinder, over 35 år
• kvinder, der har fået en stor bristning eller klip i mellemkødet.

Alle kvinder bør begynde på genoptræning af bækkenbunden umiddelbart efter fødslen. Hvis træningen ikke har effekt, bør du søge hjælp hos din læge. Lægen kan henvise til fysioterapi eller en speciallæge, der kan vurdere, om problemet må løses med en mindre operation.

Der kan gå flere dage, inden du skal af med afføring efter din fødsel. Det skyldes, at tarmbevægelserne næsten går i stå under fødslen. Måske er tarmen også blevet tømt med et lavement under fødslen, og det tager derfor tid, før tarmen igen er fyldt. Mange er nervøse for den første afføring. Sørg for at drikke rigeligt med vand, op mod 2 liter om dagen, så du holder afføringen lind. Du kan forebygge hård mave ved at spise regelmæssigt, spise groft og fiberrigt, drikke rigeligt med væske og eventuelt tage magnesia-tabletter. Det kan desuden være en god idé at tygge på tyggegummi, da det sætter tarmfunktionen i gang.

Når du skal have afføring første gang, er det vigtigt, at du slapper af og giver dig god tid, når du sidder på toilettet. Det kan for mange være rart at holde et bind eller en varm klud op mod underlivet, mens man har afføring, så man kan støtte og presse imod på mellemkødet.

Hæmorider er små udposninger af blodårer lige uden for eller inden for endetarmsåbningen. De opstår oftest i forbindelse med forstoppelse eller som følge af et stort pres på bækkenbunden. Mange får hæmorider i forbindelse med pressefasen i fødslen. De fleste hæmorider forsvinder helt af sig selv i dagene efter fødslen, men for nogle kvinder er det nødvendigt at behandle problemet. Sådan kan du behandle hæmorider:

• Brug isbind, der får hævelsen til at svinde ind. Isbind kan udleveres af barselspersonalet, eller du kan selv have nogle klar i fryseren. Fyld et almindeligt hygiejnebind med vand og læg det i fryseren.
• Indtag rigelig væske og fiberrig mad for dermed at forebygge forstoppelse.
• Smør dig med hæmoridecreme, som du kan få udleveret af barselspersonalet eller købe på apoteket.
• Tag magnesiatabletter for at sikre regelmæssig afføring.
  
  

Der er intet farligt ved at have hæmorider, men det kan være medføre en generende følelse i forbindelse med afføring, og når man cykler og lignende. Det kan desuden også betyde, at man har svært ved at holde sig ordentligt ren efter toiletbesøg. Du bør derfor rådføre dig med egen læge, hvis du har hæmorider, senest i forbindelse med den regelmæssige gynækologiske undersøgelse 8 uger efter fødslen. I sjældne tilfælde kan hæmorider fjernes ved en mindre operation.

Når den første menstruation kommer efter fødslen, kan den være anderledes, end du var vant til, fra før du blev gravid. For nogle kvinder er menstruationen noget kraftigere, end man har været vant til og dette kan fortsætte, da livmoderen nu er større, men det kan også normaliseres igen med tiden. Det er normalt, at menstruationen er meget uregelmæssig i op til ét år, fra den er startet igen efter fødslen.

Hvornår menstruationen atter bliver regelmæssig afhænger blandt andet af, hvor meget man ammer, og hvornår kroppens normale hormonbalance er genoprettet, hvilket er helt individuelt. Nogle kvinder oplever, at barnet afviser brystet mere i forbindelse med menstruation. Man mener, at menstruation og ændring i mælkens smag har en sammenhæng, og barnet må derfor vænne sig til den nye smag for en periode. Cirka to uger inden din første menstruation, kan du blive gravid.

Der er store individuelle forskelle på, hvornår man får sin første menstruation efter fødslen, vær dog opmærksom på, at den første ægløsning kommer cirka to uger inden din første menstruation, derfor kan du blive gravid, selv om du ikke har haft menstruation efter fødslen.

Læs mere om prævention i næste afsnit.

Man kan blive gravid, også selvom man ammer, og menstruationen endnu ikke er kommet. Derfor bør alle kvinder og par med et aktivt sexliv planlægge, hvilken præventionsform de vil bruge straks efter fødslen, indtil man eventuelt ønsker at blive gravid igen.

Nogle præventionsformer er mere velegnede efter en fødsel end andre. Det kan derfor være nødvendigt at skifte præventionsform, i forhold til hvad man tidligere har brugt, i forbindelse med at man får et barn. 8 uger efter fødslen anbefales det, at kvinden får en gynækologisk undersøgelse hos sin læge. I den forbindelse vil lægen spørge til ønsket præventionsform. For nogle par opstår lysten til sex inden de 8 uger, hvorfor det anbefales at anskaffe sig en pakke kondomer til efter fødslen.

Hvis kvinden ammer, anbefales det, at bruge de præventionsformer med hormoner, der påvirker mælkeproduktionen mindst muligt, og som ikke overføres via modermælken - eller dem helt uden hormoner. De anbefalede præventionsformer er:

1. Minipiller. Anvendes de korrekt, har de en beskyttelse på 98 %. Man skal være opmærksom på, at minipiller skal tages på et mere præcist tidspunkt dagligt, sammenlignet med p-pillen.
   
   
2. Hormonspiral. Har en beskyttelse på 99 %. Kan oplægges i forbindelse med 8 ugers undersøgelse og er den mest populære præventionsform for kvinder, der har født. Beskytter straks, men det kan tage op imod 6 måneder, før pletblødninger ophører.
   
   
3. Kobberspiral. Har en beskyttelse på 98 %. Kan oplægges i forbindelse med 8 ugers undersøgelse. Nogle kvinder oplever mere smertefulde menstruationer, ved brug af kobberspiral. Indeholder ingen hormoner.
   
   
4. Kondom eller pessar. Kondom kan anvendes straks efter fødslen og er den anbefalede præventionsform, indtil du er holdt helt op med at bløde. Pessar bør først anvendes, når du er holdt helt op med at bløde. Pessar skal lægges op inden samleje og sidde i 6 timer efter, således at det sæddræbende middel har en effekt. Både kondom og pessar har en beskyttelse på op mod 98 %, hvis de anvendes korrekt. 

Hvis man ikke ammer og foretrækker at bruge p-piller, p-stav eller p-plaster, kan dette tages i brug umiddelbart efter fødslen. Ellers anbefales det at vente med disse præventionsformer, indtil man ikke længere fuldammer.

Langt de fleste kejsersnit forløber uden komplikationer. De hyppigste komplikationer er:

• blødning over 500 ml i forbindelse med operationen. Det er dog sjældent nødvendigt at give en blodtransfusion.
• blærebetændelse - ses hos 2-3 % af patienterne.
• betændelse i såret - ses hos cirka 5 % af patienterne. I få tilfælde er det nødvendigt at åbne såret igen for at rense det.
• betændelse i livmoderens slimhinde - ses hos cirka 2 % af patienterne.

Et kejsersnit er en stor operation, og det kan tage flere dage efter et kejsersnit, inden der kommer gang i tarmene igen. Vi anbefaler, at du medbringer tyggegummi, da det hjælper tarmene i gang og dermed mindsker mavesmerter, at tygge tyggegummi.

I dagene efter operationen vil du have smerter i såret og eventuelt have efterveer, som er sammentrækninger af livmoderen. Du får en fast dosis af smertestillende medicin de første dage. Medicinen skader ikke dit barn ved amning. Fortæl personalet, hvis du har behov for ekstra smertestillende medicin. Du kan dog ikke blive helt smertefri.

Det er vigtigt, at du kommer ud af sengen og bevæger dig rundt, da du derved forebygger komplikationer. Derfor hjælper vi dig ud af sengen allerede samme dag, som du er blevet opereret. Du kan forvente at have lidt smerter, men det er alligevel vigtigt, at du sørger for at komme op og bevæge dig.

Arret efter fødslen

Arret er samlet med klips, som skal fjernes 7-8 dage efter kejsersnittet hos din egen læge. Du skal selv bestille tid til dette. Har du diabetes, anbefaler vi, at du venter med at få fjernet klips, til der er gået 10 dage.

Hold god hygiejne ved dit sår. Tag dagligt brusebad, men gå ikke i badekar eller svømmehal de første 8 uger. Får du feber eller smerter ved dit sår, eller bliver du utilpas, skal du kontakte din egen læge eller Lægevagten.

Tag den med ro i den første tid

Vi tilråder, at du ikke selv kører bil i de første 14 dage efter kejsersnittet.

Du bør undgå tungt arbejde som støvsugning, gulvvask og tunge indkøb, indtil såret er helet. Når såret er helet, og du ikke længere har smerter, kan du gradvist genoptage dine sædvanlige aktiviteter. Selvom du har det godt, når du bliver udskrevet, vil du opdage, at du trænger til hvile og aflastning fra de daglige gøremål i nogen tid fremover. Du vil have brug for at kunne koncentrere dig om dit barn.

Det tager 6-8 uger, inden såret er helet og kan tåle belastning. I den periode er det vigtigt, at du bruger din krop så normalt som muligt inden for smertegrænsen. Du må ikke begynde på maveøvelser, før såret er helet og ikke gør ondt. Du bør massere dit ar, når det er helet, for at undgå stramhed.

Under graviditeten deler dine mavemuskler sig for at gøre plads til den voksende livmoder og barnet. Efter fødslen vil mavemusklerne i løbet af 6-10 uger trække sig (delvist) sammen igen.

Nogle kvinder oplever dog, at mavemusklerne ikke trækker sig tilstrækkeligt sammen - dette kaldes rectus diastase. I disse tilfælde er der behov for særlig træning hos en fysioterapeut, før du igen kan få fuld funktion af dine mavemuskler og din bækkenbund. Hvis du har mistanke om, at du har rectus diastase, bør du kontakte din egen læge med henblik på at få en henvisning til en fysioterapeut.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du tager multivitamin med mineraler efter fødslen. Du kan sagtens fortsætte med at tage de multivitaminer, som du tog under graviditeten, såfremt du har flere tilbage efter fødslen. Som regel er det dog nok med en varieret kost. Hvis du ikke spiser mælkeprodukter, anbefaler vi, at du tager et kalktilskud på 500 mg dagligt.

Mange gravide får hævede ben og ankler i slutningen af deres graviditet, men mange oplever det også i forbindelse med, at mælken løber til. Du kan afhjælpe ødemerne ved at ligge med fødderne hævet højt og lave venepumpeøvelser. Desuden er det godt at drikke rigeligt med væske - vand fordriver vand.

Hormonelle forandringer i efterfødselsperioden kan give hedeture og nattesved de første dage og uger efter fødslen. Det er helt normalt. Nogle kvinder oplever at vågne op om natten badet i sved.

De første 6 uger efter fødslen er den fysiologiske barselsperiode, hvorefter kroppen langsomt vender tilbage til en før-graviditetstilstand. Du kan derfor forvente, at din krop i denne periode opfører sig anderledes, end du er vant til.

Hvis du fortsat oplevet uforklarlige hedeture, ekstrem øget tørst eller svær træthed efter 6 uger, så tal med din læge om det. På alle tidspunkter i livet kan man udvikle sygdomme, såsom eksempelvis stofskiftesygdomme eller diabetes, også før, under og efter en fødsel.

Hvis du ammer, vil du formentlig opleve stor tørst i forbindelse med amning. Tørsten er både hormonelt betinget og skyldes også, at din krop har behov for mere væske for at producere modermælk. Måske har du også blødt lidt mere end normalt ved fødslen, og din krop er derfor i gang med at gendanne dette blodtab.

Sørg derfor altid for at have en flaske med vand i nærheden af dig under amningerne både dag og nat, eller bed din partner eller pårørende om at finde vand til dig, hvis du først har sat dig til rette med barnet.

I graviditeten oplever mange at få mere fyldigt år. Det skyldes hormoner, som under graviditeten giver ekstra hårvækst og mindsker det sædvanlige naturlige hårtab. Efter fødslen afstøder kroppen dog det ekstra hår, og håret vil opleves tyndere. Du kan opleve yderligere hårtab ved amning.

Flere gravide oplever skørhed i neglene, og at neglene lettere løsner sig. Dette plejer at gå i sig selv efter fødslen.

I løbet af din graviditet er der sket mange forandringer i din krop. Din bækkenbund har været udsat for en stor belastning, uanset om du har født vaginalt eller fået kejsersnit. Det er derfor vigtigt, at du kommer i gang med at genoptræne bækkenbunden efter fødslen. Bækkenbunden er en gruppe af muskler, der støtter organerne i underlivet samt hjælper dig til at holde på urin og afføring.

Du træner din bækkenbund ved at lave knibeøvelser. En knibeøvelse er, når du trækker bækkenbundsmuskulaturen sammen. Det er forskelligt, hvor man mærker knibet, men de fleste mærker det tydeligst omkring endetarmsåbningen. En knibeøvelse kan fornemmes som en lukning af endetarmsåbningen, ligesom når du skal holde på en prut. Når du kniber, er det vigtigt, at du ikke spænder i lår, baller og mavemuskler, men kun i bækkenbunden. Du skal både øve dig på at knibe sammen, men også på at slappe af.

Det er vigtigt at knibe inden en belastning af bækkenbunden, så du undgår ufrivillig vandladning.

Du bør knibe imens:

• du hoster hoster og nyser
• du løfter dit barn eller andet tungt
• du rejser eller sætter dig.

Hvis du har været vant til at være meget aktiv før og under graviditeten, kan du som udgangspunkt begynde at motionere kort efter fødslen. Det er dog vigtigt at starte gradvist op, fx med gåture, og samtidig mærke efter, om kroppen siger fra i form af smerter eller udmattethed. Har du fået en meget stor fødselsbristning eller et kejsersnit, skal du vente 6-8 uger med at genoptage fysisk aktivitet, såsom løb, cykling og ridning, og også her er det vigtigt at respektere kroppens signaler. Alle kvinder anbefales at påbegynde bækkenbundstræning lige efter fødslen.

De fleste når deres sædvanlige niveau for fysisk aktivitet 2-3 måneder efter en normal fødsel. Dyrker du hård træning, kan det mindske produktionen af mælk. Det anbefales at amme lige inden en træning, samt at indtage større mængder væske end vanligt.