Refusion af udgifter til hovedbeklædning

Nogle former for kemo- og strålebehandling kan give helt eller delvist hårtab. Hvis du skal igennem en af disse behandlinger, vil du blive tilbudt en paryk eller anden hovedbeklædning efter eget valg.

Det er en fordel at prøve parykken på et tidspunkt, hvor du endnu har en del af dit eget hår i behold. Frisøren har lettere ved at finde en paryk i overensstemmelse med hårfarve, fald, skilning etc. Det kan anbefales at tage en pårørende med til afprøvning af parykken – en som du ved, vil udtrykke sin oprigtige mening og derved være en støtte i valget. Det er nødvendigt at bestille tid, når du skal vælge paryk.

Hvad kan jeg få i tilskud?

Ved bevilling af tilskud til hovedbeklædning er der følgende tilskudsmuligheder:

Tilskuddet pr. 1/2- 2023 er
Paryk: 4033,- inkl. Moms
Øvrig hovedbeklædning/tørklæde/hat : 1523,- inkl.moms

En paryk må godt suppleres med anden hovedbeklædning, så længe beløbet ikke overstiger tilskudsrammen, for det der er bevilget fra afdelingen.

Bemærk: Udgifter til reparationer, anden vedligeholdelse, fragt eller rejseudgifter i forbindelse med bevillingen dækkes ikke af Region Nordjylland

Hvordan kan jeg få mit tilskud?

Først skal der laves en bevilling på hovedbeklædning, den laves af/hos den afdeling hvor du er i behandling, her efter er der flere muligheder.

Flere leverandører sender fakturaen direkte til Region Nordjylland. Hvis parykken koster mere end tilskudsrammen afregnes differencen direkte med leverandøren.   

Hos andre afregnes der i første omgang med frisøren/butikken, hvorefter du bedes fremsende en kvittering til:

Region Nordjylland
Team Hjemmepatienter
Niels Bohrs vej 30
9220 Ålborg

Eller til mail: parykrefusion@rn.dk 

Når kvitteringen er fremsendt, vil du få den refunderet op til tilskudsrammen

Pengene vil blive overført til din NEM-konto (kan oplyses af dit pengeinstitut). Pengene vil blive refunderet indenfor 2-3 uger.

Skal jeg vælge en bestemt frisør/butik?

Der er frit valg af frisør/butik. Det anbefales at man undersøger markedet, da der kan forekomme varierende priser

Følgende frisører har erfaringer med levering af parykker og hovedbeklædning til Region Nordjylland:

Salon Saksen
V/ Connie Knudsen
Hobrovej 44
9000 Aalborg
Tlf: 22 39 16 87.

Frisørhuset
Vestrebro 36, Aalborg
Tlf. 98 12 69 49 

Hårguiden
Hovedgade 34, Snedsted
Tlf. 97 93 44 11

Skansens Paryk- og Frisørcenter
Toftevej 37, Nørresundby
Tlf. 98 17 21 99
www.skansens.dk 

Toftild Alternativ Hår
Aalborg Budolfi Plads 9
Tlf. 98 10 32 11
Aarhus Hans Hartvig Seedorffs Stræde 10
Tlf. 88 77 93 55
www.parykker.dk

A House of Hair/Min Paryk
Thøger Larsens Vej 22, 9200 Aalborg SV
Tlf. 98 18 11 81
http://a-houseofhair.dk/

Vilas skandinaviske parykcenter
Frisør Karina K
Bavnhøj 31
7700 Thisted
Telefon 21692187
www.vilas-parykker.dk

Flere leverandører tager ud til patienten på sygehusafdelingen eller i eget hjem (hjemmeprøvning).

Opdateret