Ingen forskel i behandlingen af akut myeloid leukæmi blandt ikke-vestlige indvandrere og danskfødte

Daniel Tuyet Kristensen (tv.) og Joachim Bæch har undersøgt, om geografisk ophav har betydning for, hvordan det går patienter med blodkræftsygdommen AML.

Det er forskere fra Hæmatologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, som i et nyt studie har undersøgt forskelle i behandling og behandlingsresultater mellem ikke-vestlige indvandrere og danskfødte patienter med akut myeloid leukæmi (AML) i Danmark.

- AML er en sjælden, men akut livstruende form for blodkræft, hvor den diagnostiske procedure og behandlingen spiller en vigtig rolle i forhold til patienternes prognose. Derfor har vi undersøgt, om ens geografiske ophav kan påvirke den behandling, man får i det danske sundhedsvæsen, fortæller studiets førsteforfatter, læge Daniel Tuyet Kristensen. 

Som en kvalitetsparameter for behandlingen har forskerne blandt andet undersøgt, hvor hurtigt patienterne blev diagnosticeret samt tiden fra diagnose til første behandling.

- Her viser vores undersøgelse, at der ikke er nogen forskel på tværs af grupperne. Det glæder os, da ambitionen jo er, at sundhedsvæsenet skal være lige for alle, siger Daniel Tuyet Kristensen.

Forskerne har også set på, om der er forskel på, hvilke patienter, der får behandling med helbredende sigte – og hvilke, der behandles med det formål at forlænge livet mest muligt. Heller ikke her er der forskel, fortæller Daniel Tuyet Kristensen:

- Når vi justerer for, at patienterne med indvandrerbaggrund i undersøgelsen generelt var yngre end de danske patienter, ser vi, at der ikke er nogen forskel på chancen for at få behandling med helbredende sigte. Ligeledes ser vi heller ikke nogen forskel i, hvordan patienterne responderer på behandlingen eller, om de rammes af alvorlige bivirkninger tidligt i behandlingsforløbet. 

Forskerne har også undersøgt, om der er forskel på, hvilke patienter, der tilbydes knoglemarvstransplantation, som for nogle kan være den bedste mulighed for helbredelse.

- Vi ved, at der er forholdsmæssigt flest kaukasiere i de internationale donorregistre, hvilket kan gøre det vanskeligt at finde egnede donorer til befolkningsgrupper med særlige vævstyper, som er underrepræsenteret i registrene. Men det til trods ser vi ingen statistisk signifikant forskel mellem andelen af patienter, som får foretaget knoglemarvstransplantation i gruppen af henholdsvis indvandrere og danskfødte patienter, forklarer læge Joachim Bæch, der er sidsteforfatter på studiet. 

Færre deltager i forsøg

Det geografiske ophav gør altså ingen forskel på behandlingen eller overlevelsen hos patienter med AML. Til gengæld er der langt fra lighed i andelen af patienter, som medvirker i kliniske lægemiddelforsøg:

- Vi ved fra andre studier, at patienter med indvandrerbaggrund i ringere grad deltager i lægemiddelafprøvninger og andre kliniske forsøg, og vores studie bekræfter, at det også gør sig gældende for AML-patienter. Her viser tallene, at kun halvt så mange ikke-vestlige indvandrerede deltager i forskningsforsøg sammenlignet med danskfødte, fortæller Joachim Bæch.

Forskerne understreger, at deres tal ikke viser noget om årsagen til, at deltagelsen blandt indvandrerne er lavere. Det kan både skyldes, at de ikke ønsker at deltage – men måske også, at ikke har de samme forudsætninger som deres danskfødte medborgere.

- Det er krævende at deltage i forsøg. Det kræver flere sygehusbesøg, og forudsætter, at du læser og forstår det informationsmateriale, sundhedspersonalet giver dig. Det kan være blandt mulige forklaringer på, at indvandrere ikke deltager i så stort et omfang, siger Daniel Tuyet Kristensen.

Af undersøgelsen fremgår det også, at det blandt de ikke-vestlige indvandrere især er mænd uden fuldtidsbeskæftigelse, som er mindst tilbøjelige til at deltage i studierne. Blandt de danskfødte patienter er fordelingen på tværs af køn og jobstatus mere ligelig.

Grund til glæde men plads til forbedring

Forskerne glæder sig over, at AML-patienter i Danmark får den samme gode behandling uanset hvilket land, der står på fødselsattesten:

- Studiet har vist, at vi i Danmark er gode til at give en ensartet og effektiv behandling til alle AML-patienter. Udover at glæde os over dette, håber vi, at vores fund kan tjene som vidnesbyrd om, at man kan udligne kulturelle og sociale uligheder i behandlingen - uligheder som desværre fortsat ses ved en række andre sygdomme, siger Daniel Tuyet Kristensen.

Han og Joachim Bæch håber ligeledes, at deres studie kan bidrage til en skærpet opmærksomhed på at nedbryde eventuelle barrierer for indvandreres deltagelse i kliniske studier. Fx i form af bedre tilbud om tolkebistand eller informationsmateriale på flere sprog.

- Et godt klinisk forsøg skal jo gerne sige noget om effekten af et lægemiddel i så bred en population som muligt. Har vi befolkningsgrupper, som ikke er repræsenteret i de populationer, som indgår i vores studier, kan det give usikkerhed om behandlingen, vi giver, er lige effektiv blandt alle, og på sigt udgøre en hindring for, hvem der får gavn af eventuelle medicinske fremskridt, siger Joachim Bæch.

Studiet omfatter 4.689 danskfødte patienter og 119 indvandrere med ikke-vestlig baggrund, der fik en AML-diagnose i perioden 2000-2020. Resultaterne er for nyligt blevet bragt i British Journal og Haematology (https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/bjh.19850), og projektet er støttet af Kræftens Bekæmpelse.

Publiceret af kommunikationskonsulent Peter Friis Jeppesen, pfj@rn.dk