Mød UAO på Reumatologisk Afdeling

Læs om, hvad som Line Heisterberg Larsen som UAO på Reumatologisk Afdeling har fokus på i arbejdet med uddannelse.

Line er erfaren UAO på Reumatologisk Afdeling, og vi har bedt hende forholde sig til 4 spørgsmål om arbejdet med lægelig videre uddannelse:

Hvad er det bedste uddannelsesmæssige tiltag, som i øjeblikket foregår på din afdeling/matrikel?

Vi har stort fokus på løbende at justere introduktionsprogrammer og tjeklister for introduktionen for at sørge for en tryg opstart på afdelingen.

Ligeledes er der i det daglige stort fokus på at opretholde supervision i parallelambulatorier.

Vi har gennem noget tid og siden årsmødet i december 2023 talt en del om psykologisk tryghed i afdelingen og vigtigheden heraf for uddannelseslægernes faglige udvikling, beslutningsdygtighed og trivsel.

Vi har i den forbindelse også talt om feedback og besluttet, at drøftelserne i speciallægegruppen om uddannelseslægerne skal have en form med nogle specifikke punkter og munde ud i en konkret feedback til den enkelte uddannelseslæge via dennes hovedvejleder. Vi har lavet et skema inspireret af lignende fra andre afdelinger, som vi afprøver og vil justere efter behov.

 

Hvilke erfaringer kunne du tænke dig at høre om fra UAO-kolleger?

Det kunne være interessant at høre om andre afdelingers erfaringer med ovenstående.

 

Hvad har du lært i din tid som UAO, som du tænker, at dine kolleger på andre afdelinger kunne have glæde af at høre?


Ting tager tid og man skal ikke sætte for mange projekter i gang på én gang. Det er vigtigt at følge op løbende og genopfriske gode tiltag og aftaler, særligt også når der starter nye i afdelingen.

 

Står I overfor ændringer eller tiltag i afdelingen/på matriklen, som kan smitte af på uddannelsen, og har du gjort dig tanker om, hvordan disse kan imødekommes?

Vi kommer til at skulle tilpasse os, når vi skal flytte sengeafdelingen til Øst, og ambulatorium til Syd, hvor det ikke bliver muligt at pendle mellem matriklerne.

Opdateret