Workshops til dig, der arbejder med kliniske forsøg

Arbejder du med klinisk lægemiddelforskning? Er du nyansat og synes det vrimler med forkortelser og lovgivning, som kan være svært at overskue? Eller sidder du og er frustreret over, hvordan du finder hoved og hale i Trial Master File? Så har Enhed for Kliniske Forsøg to gode muligheder for at dykke ned i denne spændende verden!

GCP-workshop for nyansat projektpersonale 

En tre timers praksisnær workshop for dig, som nyligt har stiftet bekendtskab med kliniske lægemiddelforsøg og som savner en overordnet introduktion til begrebet Good Clinical Practice (GCP). Målgruppen er nyansat projektpersonale, hvad end du er investigator/læge, projektsygeplejerske, bioanalytiker eller har anden sundhedsfaglig baggrund.

Workshoppen vil give dig en indføring i historien om og principperne bag GCP. Herudover berøres grundlæggende begreber som eksempelvis lægemiddel forsøg, site, sponsor, investigator, andre roller og ansvar.

Dato: 1. april 2025 kl. 13.00-16.00

Link til tilmelding: https://rn.plan2learn.dk/KursusValg.aspx?id=124130 

GCP- workshop for projektpersonale på site med fokus på masterfile

 

En tre timers praksisnær workshop for dig, der udfører klinisk lægemiddelforsøg som en del af projektpersonalet på site, hvad end du er investigator/læge, projektsygeplejerske, bioanalytiker eller har anden sundhedsfaglig baggrund. 

Workshoppen tager udgangspunkt i forsøgets Masterfile, herunder hvor den kommer fra, hvem der har ansvaret for vedligeholdelse, hvordan den skal opbevares og ikke mindst hvordan den skal arkiveres. Herudover vil Masterfilens indhold danne rammerne for forskellige temaer, som vil blive gennemgået. Det kunne eksempelvis være opgavefordelingsliste, kildedataliste eller medicinregnskab.

Dato:  8. maj 2025 kl. 13.00-16.00

Link til tilmelding: https://rn.plan2learn.dk/KursusValg.aspx?id=124120

Opdateret